Den første lokalradio i forsøgsrunden var den folkekirkelige Sct. Olai Senderen i Kalundborg. Initiativtager og leder af station, Jens Christian Seeberg, fortæller til SAML Nyt, at inspirationen til stationen kom fra Nigeria.
Jens Christian Seeberg var lige kommet hjem fra Nigeria, hvor han havde hjulpet en luthersk kirke med at drive og teknisk vedligeholde et radiostudie. Her skulle der produceres radioudsendelser, som så skulle sendes over FEBA Radio på Seychellerne til lyttere i Nigeria på kortbølge. En sendetilladelse lokalt i Nigeria var ikke en mulighed.
Men det var jo en udmærket måde, at formidle ikke bare kristen forkyndelse på – men i høj grad også oplysning og kultur, tænkte Seeberg. Dengang – lang tid før internettet – var radio en meget, meget vigtig måde at formidle på.
Og da han vendte tilbage fra Jos i Nigeria til Kalundborg, og der samtidig var åbnet for etableringen af lokale radiostationer i Danmark, så gik arbejdet i gang.
Det var ikke et helt tilfælde, at Sct. Olai Senderen blev den første: ”Jeg tror, der gik lidt sport i det”, fortæller Seeberg. ”Da vi fandt ud af, at der var en mulighed for at være den første lokalradio, tænkte vi: Hvorfor ikke. Folkekirken repræsenter vel omkring 80-85 procent af befolkningen, så hvorfor ikke være nummer ét med den første lokalradio”.
Seeberg husker, at det var noget helt specielt. Stemningen var entusiastisk, og det var et stort øjeblik, da stationen gik i luften påskedag den 3. april 1983 med åbningstaler fra såvel provsten som Kalundborgs borgmester.
Sct. Olai Senderen havde modtaget 60.000 kr. fra Kulturministeriet til etablering og drift, og det lykkedes at få indrettet et godt radiostudie ved gode kontakter.
Stationen sendte hovedsagligt kirkelige og kulturelle programmer, og kun omkring tre timer ugentligt – i begyndelsen søndag aften – senere mandag aften. ”Når man skal lave en ordentlig radioudsendelse på en time med forskellige indslag, så tager det mindst ti timer at lave,” siger Seeberg. Men på trods af den korte sendetid kom der mange reaktioner. Seeberg husker, at det ofte skete, at lyttere dukkede op under udsendelserne, og der kom også mange telefoniske henvendelser. Eftersom stationen var en folkekirkelig radio, kom der tilmed mange personlige henvendelser fra lyttere med personlige udfordringer.
Sct. Olai Senderen virkede i hele den planlagte forsøgsperiode frem til den 1. april 1986. Man lukkede fordi medarbejderne på stationen ønskede at hellige sig andre ting. Det begyndte allerede i november 1984, hvor Kalundborg fik et stort asylcenter – Danmarks største – og hvor Sct. Olai Senderen så begyndte at sende asylradio, fortæller Seeberg. Mange flygtninge efterspurgte hjælp – især som bisiddere i forbindelse med ansøgninger om opholdstilladelse. Og dette arbejde viste sig at være langt mere omfattende end først antaget. Samtidigt var økonomien på Sct. Olai Senderen noget anstrengt, og de centrale medarbejdere besluttede så at nedlægge lokalradioen for i stedet at bruge deres fritid på at være bisiddere. I øvrigt noget, som Seeberg fortsatte med i de følgende 25 år.