DR har sendt på DAB i over 20 år. Alle de kommercielle radioer er for længst også på DAB. Men de ikke-kommercielle radioer må i praksis kun sende på FM. Er det på tide også at åbne for DAB?
DR begyndte officielt at sende DAB den 10. oktober 2002, efter at have gennemført et forsøg med DAB i København og Holstebro mellem 1995 og 2002. De første år blev der sendt i DAB, der indebar brug af den ikke særligt gode audiocodec MP2. Senere blev DAB erstattet af DAB+, hvor der i stedet for MP2 blev anvendt AAC (herunder HE-AAC v1 og HE-AAC v2) og, hvor der blev lagt noget ekstra fejlretning af lydsporene. Med andre ord: Meget bedre end det gamle DAB, og i dag sender – udover selvfølgelig DR – alle landsdækkende og kommercielle radiostationer i Danmark på DAB+, mens langt de fleste ikke-kommercielle lokalradioer kun sender på FM og på nettet.
Er de ikke-kommercielle ved at blive sejlet agterud – rent senderteknologisk? Er DAB+ fremtidens platform for radiolytning? Og hvorfor er det egentlig ikke, at de ikke-kommercielle bare begynder at sende på DAB+. SAML Nyt har spurgt dén i Danmark, der ved mest om at udsende radio digitalt i DAB+ for små lokale radiostationer, Ulrik Brinck. Han og Kanal Plus har i over ti år stået bag et forsøg med DAB/DAB+ i Nordsjælland.
Ulrik, hvorfor begyndte I – for nu efterhånden mange år siden – at sende DAB+? Skulle det være bedre end FM?
”Vi vidste ikke, om det ville være bedre end FM, men vi vidste dog, at det ville kunne sende en hel stribe af radiokanaler med én sender, i modsætning til FM, hvor vi kun havde mulighed for at udsende én radiokanal.
Men allerede på det tidspunkt var der politisk tale om, at DAB(+) før eller siden skulle afløse FM, som så skulle lukkes. Så man kunne jo godt være bekymret for, at der ville ske det samme for de mindre lokalradioer, som der var sket for lokal-tv et par år før. Her medførte digitaliseringen af antenne-tv som bekendt, at de lokale tv-stationer ikke længere kunne få deres egne frekvenser, men skulle deles om sendetiden på blot én kanal, der var fælles for et område på størrelse med en hel TV 2-region. Dermed blev der ikke meget sendetid til hver station.
Noget lignende ville kunne ske for ikke-kommerciel lokalradio, hvis en af de idéer, der dengang var på bordet, var blevet ført ud i livet: At alle disse stationer skulle deles om blot en eller to kanaler i det regionale sendenet DAB blok 3, som man dengang tænkte skulle drives af DR og af regionale, kommercielle stationer. I eksempelvis region P4 København, som omfatter Storkøbenhavn, Nordsjælland, Roskilde-området m.m., er der så mange ikke-kommercielle lokalradioer, at der virkelig ikke ville være blevet meget sendetid til hver, hvis man havde valgt dén model, så de alle skulle deles om sendetiden på blot én eller to DAB-kanaler, der var fælles for hele regionen.
Samtidigt var det min oplevelse, at der i den danske radioverden dengang var en generel opfattelse af, at DAB-sendeudstyr var så dyrt, at det aldrig ville blive en reel mulighed for de mindre lokalradioer at have egne DAB-sendere. Opfattelsen af, at det ville være alt for dyrt, kunne vi godt tænke os at udfordre, og samtidigt lave en “case”, som skulle vise, at det kunne lade sig gøre at lave en helt lokal DAB-blok med lokale radiostationer i. Sidstnævnte har vi gjort ved at invitere alle de omkringliggende, ikke-kommercielle lokalradioer/sendesamvirker med i vores DAB-blok og give dem en DAB-kanal hver.”
Hvilke udfordringer havde og har I med at sende på DAB+ i forhold til at sende på FM?
”Først og fremmest sendetilladelsen. Der findes i dag ikke nogen ordning for ordinære tilladelser til lokalradio på DAB+. Det nærmeste, vi har, er DAB blok 3+4, som er målrettet kommerciel regional-radio med dækningsområder på størrelse med P4-regionerne. Så det kan kun lade sig gøre på forsøgstilladelser, og man kan ikke få en forsøgstilladelse, blot fordi man gerne vil sende radio. Man skal have en case, som har karakter af en form for forsøg/udvikling for at kunne få sådan en tilladelse, og tilladelsen gælder i øvrigt kun for et år ad gangen.
I begyndelsen var det også en udfordring at skaffe sendeudstyr, der var til at betale, men det var jo blot en del af den opgave, vi havde sat os for at løse. Det er lettere i dag, end det var dengang.”
Kan du se nogle oplagte fordele ved at sende på DAB+?
”Noget af det, der har været med til at ’overbevise’ mig er, at jeg kan køre i bil på 15 kilometers afstand fra senderen, og det lyder præcis lige så godt, som hvis jeg kørte lige ved siden af senderen. Det kan en – tilsvarende dimensioneret – FM-sender altså bare ikke gøre efter.
Derudover er der som før nævnt den fordel, at DAB+ kan sende flere kanaler. Ud over områdets andre ikke-kommercielle radioer, som vi har inviteret med i DAB-blokken, sender vi fire egne radiokanaler. Det ville vi ikke kunne gøre på den enlige FM-frekvens, vi råder over.
Jeg mener desuden, at det er helt nødvendigt for ’de små’ radiostationer at kunne sende på de samme teknologiske platforme som ’de store’. Simpelthen fordi, det er dér lytterne er. Derfor vil det være en fordel for de ikke-kommercielle radiostationer at kunne sende på DAB+, fordi andre radiostationer sender dér. Det vil især være vigtigt i tilfælde af en lukning af FM-radio, eller hvis lytterne en dag i stort antal selv har forladt FM.”
Hvad fandt I ud af? Var der flere der hellere lyttede DAB+ end FM? Fordele – ulemper?”
”Vi har ikke lyttermålinger på vores DAB+-udsendelser, så det er svært at svare rigtig konkret på. Det er som sagt heller ikke det samme, vi tilbyder på DAB+ og på FM, idet vi sender fire egne kanaler på DAB+. Men de andre stationer, vi har inviteret med, sender det samme indhold på DAB+ og FM, og her ved vi da, at vores nærmeste nabo, Radio Humleborg og Jazzkanalen, har lyttere på DAB+.
Nu er det sådan, at vi i vores forsøg holder omkostningerne til masteleje nede ved at sende DAB+ fra samme sendemast som FM-senderen. Så selv om det er godt for vores case at have alle de omkringliggende stationer med i DAB-blokken, får vores nærmeste nabo i praksis nok mere ud af det, end de stationer, der ligger lidt længere væk fra os. Til gengæld tilbyder vi de ikke-kommercielle stationer at være med gratis. I en ordinær ordning, hvor alle de ikke-kommercielle skulle sende på DAB+ i stedet for på FM, tænker jeg, at man ville skillinge sammen til en sendeposition, der i højere grad tilgodeser alle..
Hvorfor tror du, at der ikke er andre ikke-kommercielle radioer i resten af landet, der gør som jer?
”Det er vel først og fremmest fordi, der mangler en ordning med ordinære sendetilladelser og driftstilskud til det. Vi kommer ikke udenom, at det er lidt besværligt med forsøgstilladelser, og der følger heller ikke tilskudsmidler med. Så de ville være nødt til at finansiere det på anden vis..
Så, hvordan skulle det kunne skrues sammen? Skal vi ha’ det samme som i UK, SSDAB? På baggrund af jeres erfaringer; hvad ville være den perfekte løsning rent senderteknisk?”
”Jeg er ikke godt inde i, hvordan den britiske ordning for ’Small-scale DAB’ er skruet sammen. Men jeg mener, at det rigtige vil være at lave et antal lokale DAB-frekvenser til ikke-kommercielle lokalradioer. Som sagt: Det allervigtigste for de ikke-kommercielle er at kunne sende på samme teknologiske platforme som andre radiostationer.
Nogle steder er det jo også helt oplagt at gøre: I København og på Frederiksberg er der otte ikke-kommercielle FM-frekvenser og en blandet kommerciel/ikke-kommerciel FM-frekvens. En enkelt DAB-sender, placeret det rigtige sted, som stationerne selv gik sammen om at drive, ville kunne sende radiokanaler nok til erstatte alle FM-frekvenserne i tilfælde af en lukning af FM. Faktisk vil den kunne sende endnu flere kanaler end de ni, og dermed give stationerne mulighed for at få mere sendetid, end de har i dag. Derudover ville det nok også være billigere i drift end de ni FM-sendere tilsammen.”
Men vi må vel også konstatere at DAB/DAB+ måske er dén teknologi overhovedet, der har været den langsomste ’starter’. Efter over 20 år er det kun to lande ud af klodens små 200 lande, Norge og Schweiz, hvor DAB+ lytningen er større end FM. Er det spildt krudt, at satse på DAB+, hvis man er en lille ikke-kommerciel lokalradio med begrænsede ressourcer. Mange vurderer jo, at det alligevel bliver netradio, der bliver fremtidens distributionsform for radio – især i bilradioer?
”At netradio bliver fremtidens distributionsform for radio har jeg vel efterhånden hørt i 15 år, og det er ikke sket endnu. Netradio er ældre end DAB-radio i Danmark, i al fald hvis vi ser bort fra de første DAB-forsøg i 90’erne, hvor man kun sendte to steder i landet og med ret beskedne sendestyrker, og DAB-radioer vel dårligt nok kunne købes i butikkerne endnu. Og alligevel viser de årlige opgørelser fra Kantar Gallup om radiolytning per platform, at både FM og DAB er større end netradio. Så jeg vil snarere sige, at det er netradio, der er den langsomste ’starter’.
Jeg tænker, at dér hvor netradio klarer sig godt, er i form af on-demand/podcast snarere end flowradio. Så hvis vi faktisk når frem til, at lytning via nettet bliver altdominerende, så er det måske flowradio som sådan, der vil være på tilbagegang.
En lille ikke-kommerciel lokalradio tror jeg også vil risikere at blive en ’dråbe i havet’, hvis den skal overgå til kun at sende på nettet og ikke længere æterbårent. Derfor tror jeg ikke, at det vil være spildt krudt at satse på DAB+, særligt ikke i tilfælde af en lukning af FM.”
“Jeg kan runde af med at tilføje, at jeg har en DAB-radio, som også er internet-radio, og det er blot et par uger siden, jeg fik en mail fra udbyderen af kanallister til den, Frontier Nuvola, om at det fra næste år vil koste et årligt beløb, hvis jeg fortsat vil kunne indstille favoritkanaler og ’custom streams’ i internet-delen af min radio. Uden ’custom streams’ er det Frontier Nuvola, der suverænt bestemmer, hvilke radiokanaler der skal være tilgængelige på internet-delen af radioen, idet man ikke selv vil kunne lægge stationer ind. Dét tænker jeg blot er en forsmag på, hvad vi vil se, hvis fremtiden er, at al radiodistribution sker over nettet: Såvel teleselskaber som udbydere af kanallister vil kunne opkræve penge for adgangen til at høre radio, hvis netradio er eneste distributionsform. Så det er vi måske slet ikke interesserede i, at det er”.
En stor tak til Ulrik Brinck fra Kanal Plus for at dele viden, erfaringer og perspektiver om, hvorvidt DAB+ er noget for de ikke-kommercielle lokalradioer.