Nyhed
5 Minute Read

Lokal helt er ikke lokal nok

9/6/2023

Sydfyn TV har fået en påtale fra Radio- & TV-Nævnet for at bringe et portræt af en lokal helt, der er team manager for konditorlandsholdet. Det er ikke lokalt nok, har nævnet afgjort.

Det fremgår af reglerne for ikke-kommerciel lokal-TV, at 80 procent af programmerne skal være med lokalt indhold. ”Ved lokalt indhold forstås et programindhold, som handler om lokale forhold, og som derfor kan have en særlig interesse for befolkningen i tilladelsesområdet samt de umiddelbart tilgrænsende tilladelsesområder”.

Sydfyn TV, der sender lokal, ikke-kommerciel TV fra Svendborg til hele Fyn, sendte sidste år programmet ’Kulturmagasinet’ med den lokale Dennis Nielsen, som er team manager for konditorlandsholdet. Programmet omhandler Dennis Nielsens baggrund, bedrifter og landsholdets konkurrencer. Dennis Nielsen betegnes som en lokal helt i området, og har blandt andet fået to helsiders omtale i den lokale avis.

Men Dennis Nielsen er ikke lokal nok ifølge en afgørelse fra Radio- og TV-Nævnet. Nævnet mener – efter en konkret vurdering – at der er tale om et bredt emne uden lokalt indhold, og har derfor givet stationen en påtale og dømt den til at betale knap 7.000 kroner tilbage til Kulturministeriet.

Tilmeld dig for de seneste nyheder

Hold dig opdateret med vores seneste nyheder og information.

Ved at klikke på Tilmeld bekræfter du, at du er enig i vores Vilkår og Betingelser.
Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.