”Hvor ville det være dejligt, hvis de stramme regler om taleradio blev slækket”. Sådan lyder det bl.a. i en rundspørge, som SAML Nyt har lavet blandt de lokale, ikke-kommercielle radioer. Bestyrelsesmedlem fra SAML, Niels A. Holst, istemmer: Vi har længe ønsket at få blødt de noget stive krav om taleradio op.
SAML Nyt har spurgt nogle af landets lokale, ikke-kommercielle radiostationer om forventninger til og ønsker for 2023.
Anton Andersen fra Radio Ringkøbing fortæller, at man står stærkt på radiobingo. ”Under corona-nedlukningen, hvor alle bankohaller var lukket, kunne spillerne få deres abstinenser udløst ved at spille radiobingo. Det ser heldigvis ud til, at de fleste fortsætter med radiobingo”, lyder det fra Anton Andersen.
Han fortæller videre, at radioen har et godt image, og giver som eksempel, at når man f.eks. afholder tombola til messer og byfester, og folk opdager, at det er til fordel for Radio Ringkøbing, så vil folk gerne være med.
Blandt udfordringerne er, at man har svært ved at sælge medlemskaber, at man mangler frivillige, og så ville det være rart, hvis tilsagnet om tilskud for det kommende år kunne komme lidt tidligere. ”Vi får beskeden få dage før pengene kommer. Indtil da ved vi ingenting”, lyder det fra Radio Ringkøbings Anton Andersen.
Det er også en udfordring at overholde reglerne om taleradio i forhold til de forskellige kategorier. Anton Andersen kunne ønske sig, at det blev lavet om, så taleradio er taleradio. Dermed ville alting være meget nemmere. I stedet for som nu, hvor minutterne med tale skal kategoriseres som nyheder, kultur, sport osv.
På RødovreKanalen 105,9 MHz synes man også, at det ville være dejligt, ”hvis de stramme regler om taleradio kunne slækkes, så der kan komme små musikpauser ind, når vi har gode og (sam)talende gæster i lokalradioen”.
Men ellers fortætter RødovreKanalen som hidtil – med fra 23 til 28 radioværter. ”Det er lysten, der driver værket hos alle. Der sendes alsidige musikprogrammer i alle genrer og ofte med gæster i studiet. Hver uge er der samtaleprogrammer om aktuelle emner, ofte med gæster fra lokalsamfundet. Vi støtter op om det frivillige foreningsarbejde og de lokale folkeoplysende og kulturelle aktiviteter”, lyder det fra RødovreKanalen, hvor man stadig synes, at det er sjovt at sende lokalradio.
Økonomien fungerer – takket være Kulturministeriets tilskud, suppleret med overskud fra lokal bankovirksomhed, hvor det også er frivillige, der trækker læsset.
Blandt udfordringerne for RødovreKanalen er, at flere radioværter er oppe i årene, og det er en udfordring, at få nye interesserede til radioen; specielt til faste ugentlige timer om dagen.
Fra Nørrebro Radio er kommentaren til fremtidsudsigterne for 2023 kort og præcis: ”Vindere er drømmere, der aldrig giver op.”
Niels A. Holst, der er formand for Sammenslutningen af Lokale Radio- og TV-stationer og bestyrelsesmedlem i SAML, siger, at det længe har været et ønske for SAML, at få blødt de noget stive krav til taleradio op. Det var også med i SAML’s medieudspil fra 2021.
Da reglerne blev fastsat i 2016 var det på baggrund af, hvordan den daværende Radio 24/7’s sendetilladelse var blevet til. Men Niels A. Holst gør opmærksom på, at siden har der været en ny udbudsrunde af den fjerde landsdækkende radiokanal, hvor reglerne blev lempet en del – bl.a. i forhold til musikindslag. Og desuden har DR slet ikke den slags krav.
Niels A. Holst fortsætter: ”I forhold til mangfoldighed og udfoldelse af de lokale, ikke-kommercielle radioers muligheder for at tilpasse sig lokale behov, så er det en gåde, at Radio- og tv-nævnet tolker det med taleradio så stramt, så der ikke engang må afspilles hele musikstykker som naturlige pauser i taleradioprogrammer”. Et stort ønske fra SAML for 2023 er derfor at få lempet reglerne for taleradio, så det mere passer til nutidens behov.
Et andet stort ønske fra SAML’s side til, hvad 2023 bringer er, at Radio- og tv-nævnet vil afholde lokale udbud af ledig sendetid, hvis der lokalt er et ønske om at udnytte den ledige sendetid.
Niels A. Holst peger også på, at 2023 må blive året, hvor puljen til ikke-kommerciel radio og tv bliver indeksreguleret. Størrelsen på puljen har ikke ændret sig siden 2007
De ikke-kommercielle stationer bør også kompenseres for moms og energiudgifter – ligesom DR. ”Og ikke mindst ser vi gerne, at de to millioner kroner, som Radio- og tv-nævnet tager til administration, i stedet bliver uddelt til de ikke-kommercielle stationer”. Som Niels A. Holst slår fast: ”Der er ingen andre ’brugere’ af Radio TV Nævnet, der selv betaler til administrationen af deres ordninger.”
Man kan med fordel læse SAML’s samlede medieudspil her: https://www.saml.dk/saml-medieudspil-2021/
I næste nummer af SAML Nyt ser vi på de lokale tv-stationers forventninger til 2023.