Nyhed
5 Minute Read

Oplysninger om senderpositioner fjernet

13/1/2023

NORGE: Sikkerhedssituationen i Europa får nu også konsekvenser for norsk radio. Tidligere kunne man finde de nøjagtige sendepositioner for sendestationer på en søgebase på nettet, men disse oplysninger er nu fjernet.

På den netbaserede søgetjeneste finnsenderen.no har man hidtil kunnet slå placeringen op af alle norske mobilbasestationer og radio/tv-sendere i Norge. Men af hensyn til sikkerhedssituationen kan man nu ikke længere finde disse oplysninger på tjenesten.

Nasjonal kommunikasjonsmyndighet (Nkom), som driver tjenesten, oplyser, at det sker, fordi man mener, at det ikke er rigtigt, at have den slags oplysninger tilgængelig i dagens sikkerhedssituation. I forvejen har Nkom blokeret for brugen af finnsenderen.no fra en del lande.

Oplysningerne om sendernes beliggenhed er dog fortsat tilgængelige for en eventuel fjende på bl.a. Google Earth/Google Maps, på fmlist.org og ligeledes har Norge selv givet alle oplysninger om sendernes beliggenhed til Den Internationale Teleunion (ITU), som alle regeringer og lande har adgang til.

I Danmark kan man lige nu ikke finde de præcise senderadresser for bl.a. DR’s sendestationer på de to søgedatabaser Frekvensregistret og Mastedatabasen, men det skyldes alene tekniske problemer, oplyser Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur til SAML Nyt. Fejlen er formodentlig opstået i forbindelse med overgangen fra Energistyrelsen til Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.

Tilmeld dig for de seneste nyheder

Hold dig opdateret med vores seneste nyheder og information.

Ved at klikke på Tilmeld bekræfter du, at du er enig i vores Vilkår og Betingelser.
Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.