Tidligere radiodirektør i DR, Leif Lønsmann, mindes nærradioernes første år. It was forty years ago today / Sgt. Pepper told the (FM-)band to play / They’ve been going in and out of style / But they’re guaranteed to raise a smile. (Frit efter The Beatles 1967)
KLUMME: I år er det fyrre år siden, at danske politikere slog de første sprækker i Danmarks Radios radiomonopol. Egentlig er det 50 år siden, for det danske nærradioforsøg fra 1983 byggede på erfaringer fra en forsøgsperiode fra 1973-77. Efter tre års evaluering og yderligere tre års lovforberedende arbejde kunne kulturminister Mimi Jacobsen i 1983 præsentere en ny tre-årig forsøgsperiode for ægte nærradio. Det er næsten symbolsk, at netop hun skulle stå for det monopolbrud, som hendes far, Erhard Jacobsen, i årtier havde plæderet for ”for at modvirke Danmarks Radios ensidighed”.
Man kan ikke beskylde de første nærradioer for ensidighed. Jo, måske hver især, men det samlede billede var særdeles broget: Bøssernes Radio Rosa. Nazisternes ”Radio Oasen”. Kommunisternes ”Radio Rød Aalborg”. Jødernes ”Radio Shalom”. Muslimernes ”Radio Mujahedin”. Hara Krishnas ”Radio Krishna”. Katolikkernes ”Radio Steno”. Sikhernes ”Punjabi Radio”. Arabiske ”Radio Pingvin”. Fredericias venstreorienterede ”Radio Robin Hoods Venner Sender”. Oberst Khadaffi-tilhængernes ”Grønne Revolutionsradio”. Radio Olga, Radio Rie, Radio Gorm, Radio Frede, Radio Valde, RadioOphelia. Sømandsbossen Preben Møller Hansens enmandskanal. ”Radiobaronen” Otto Reedtz-Thott’s ”Radio Voice”, der overskred alle regler og begyndte at sende reklamer i æteren, selvom det var udtrykkeligt forbudt. Reklamemanden Ib Romer Jørgensens Radio Romer, der svinede de københavnske politikere til og opfordrede lytterne til at gøre det samme via deres private telefonnumre, som kørte i sløjfe i radioen hver nat.
Der var frit slag i æteren: Kommunister, katolikker og christianitter delte frekvenser med borgmestre, BZ’ere, bøsser og buddhister. Ud af den radiofoniske underskov voksede også store professionelle radiostationer, med nye programkoncepter, der på få år rystede DRs førerstilling på det danske radiomarked. Radio Viborg, Radio Århus, Odense Nærradio, Radio Voice, Radio ABC m.fl.
Det var et overflødighedshorn af meninger og stemmer, et farverigt eldorado for os der elskede radio. Og et tiltrængt wake-up call for DR, der i starten ignorerede eller gjorde lidt grin med nærradioerne, men som i dele af landet pludselig ikke længere var den dominerende kanal.
På blot ti år hundreddobledes antallet af radiostationer i Danmark! Fra DRs tre kanaler til omkring 300 lokale nærradioer. Med en radiokanal pr. 15.000 indbyggere overhalede Danmark USA i ”radiotæthed”.
Af og til førte den fredelige radiorevolution til drama og strid. Også helt bogstaveligt. Lederen af Vestsjællands Nærradio kravler i foråret 1989 op i Dansk Landbrugs Grovvareselskabs 20 meter høje kornsilo i Høng og trækker Radio Høngs stik ud af sendemasten. En lokal byggematador overtager Slagelse Lokalradio selvom erhvervsvirksomheder ikke måtte have ”bestemmende indflydelse” på lokalradioerne. Skives Sparekasse inddrager Radio Skives studier, da stationen skylder banken penge. En medarbejder på Galten Nærradio bliver overfaldet af et bestyrelsesmedlem og får smadret sine briller midt under en direkte sending. Lokalradio Odders disc jockey kalder Odderkanalens programmer ”elendige” for tændt mikrofon. En bestyrelse låser sig ind i et radiostudie med låsesmede og afsætter ledelsen. Komponistforeningerne kræver fogedforbud mod Odense Nærradio, som nægter at betale KODA-afgifter. HK indgiver konkursbegæring mod Kanal Nul, som genopstår samme dag under navnet Station 1. En studievært slår verdensrekord med 104 timers non-stop sending. En anden falder sammen med hjerteslag.
Efter forsøgsordningen fulgte en række tilpasninger de kommende år. Fra 1989 flyttede området fra kulturministeriet til kirke- og kommunikationsminister Torben Rechendorff, som overtog ansvaret med dette statement: ”Den mangfoldighed og entusiasme der lægges for dagen på lokalradioområdet har bestyrket mig i, at den decentrale struktur har været et rigtigt valg. Det kræver nytænkning og tro på de lokale kræfter at decentralisere kompetence. Men en central styring af et så mangfoldigt område er ikke tillokkende”.
I mellemtiden var noget af charmen ved de første år var imidlertid sevet ud af forsøgsballonen. Forsøgsordningen byggede på en vision om at nærradioerne skulle drives af civilsamfundet i form af det lokale foreningsliv. Ikke af dagblade, erhvervsliv eller kommunalbestyrelser, der i forvejen havde adgang til den offentlige debat. Nærradioerne skulle være borgernes lokale stemme. Såkaldt networking, hvor de samme signaler gik igen landet over, skulle ikke være tilladt. Reklamer var forbudt. Nærradioerne måtte nøjes med frivillige lytterbidrag, indsamlinger, konkurrencer og ”radiobingo”. Decentralisering og demokratisering var nøgleord i radiodebatten.
Da 1980’erne blev til 1990’erne var dagblade og erhvervsliv lukket ind. Reklamefinansiering blev tilladt. Networking var tilladt og førte til de facto landsdækkende kommercielle radiokanaler. Alt det, der var forbudt under forsøget, blev tilladt. Og meget af det, der var meningen, blev trængt ud af det, der ikke var meningen.
Men ånden var sluppet ud af flasken. Den samlede radiolytning var steget med 50 procent. Fra 800 minutter om ugen til 1200 minutter om ugen. Over 70 procent af befolkningen lyttede ”af og til” nærradio. DRs andel af radiolytningen var faldet fra 100 procent til 66 procent. Flere radioer end nogensinde sendte mere radio end nogensinde til flere lyttere end nogensinde, som lyttede mere end nogensinde.
Hvad står tilbage, her 40 år efter? Ifølge Slots- og Kulturstyrelsen er der stadig 137 ikke-kommercielle radiostationer i Danmark. Hvis man dertil lægger podcasts, youtube-kanaler og lydsiden af internettet og de sociale medier, står lyden stærkt i mediebilledet. Det kan godt være at sendetilladelser, FM-frekvenser og lokalradionævn er anakronismer i 2023. Men enhver kan i dag starte en radiostation på nettet. Flow, stream eller demand. Så hvis man stadig definerer radio som ”lydbåren information, debat og underholdning”, står radiomediet stærkere end andre medier. Den engelske new wave gruppe The Buggles skrev i 1978 et radiohit (!) med titlen ”Video Killed the Radio Star”. Når jeg i dag starter mine foredrag med denne sang, spørger unge tilhørere: ”Hvad er video”?
Statens monopol på lyd og radio kommer aldrig igen. Det begyndte med nærradioerne. Der er grund til at kippe med antennen ! Tillykke !